Udskrivning af elever fra Brenderup Realskole
Det er en alvorlig beslutning, når en elev ikke længere kan fortsætte sin skolegang på skolen. For eleven er det et farvel til vennerne på skolen og til den kendte dagligdag. Det er en betydelig ændring i barnets og den unges liv, uanset årsagen til at skolegangen på skolen må ophøre.
Udskrivningen af en elev kan ske på baggrund af følgende forhold:
- på baggrund af elevens forhold
- på baggrund af forældrenes forhold
- som følge af en bortvisning.
Udskrivningsproces
En udskrivning kan komme på tale på baggrund af forskellige forhold- fx hvis vi vurderer, at vi ikke fagligt kan give den specialundervisning, som eleven har behov for – altså elev/skoleforhold, eller hvis der er uoverensstemmelser mellem skolen og forældrene om forventninger til samarbejdet eller ved manglende betaling, det vil sige forældrenes forhold.
- Som led i det almindelige skole-hjem-samarbejde skal forældrene inddrages fx ved skriftlig kommunikation, telefoniske samtaler og møder. Fokus er den løbende dialog, som er et forsøg på at sikre, at problemer tages i opstarten og ikke får lov at udvikle sig,
så en udskrivning eller en bortvisning kommer på tale. - Dialogen følges op af konkrete aftaler (handleplaner)
om, hvad der skal gøres anderledes, så eleven kan blive på skolen. - Hvis handleplanen ikke overholdes, kan skolen vælge at afslutte samarbejdet med det samme.
Bortvisning
Bortvisningen sker på grundlag af en konkret overtrædelse af skolens ordensregler. Skolen acceptere ikke vold (elev-lærer/ elev-elev), krænkelser (herunder digitale krænkelser), chikane, mobning, groft hærværk på skolebygningen ( f.eks. brandpåsættelse), dertil situationer hvor eleven udsættes sig selv eller andre i fare, brug af rusmidler mm.
En bortvisning kendetegnes ved, at forløbet gennemføres hurtigt, inden for et par dage. Hvis der er tale om en bortvisning, er der ikke altid mulighed for en forudgående proces, dvs. der er ikke mulighed for forudgående samtaler.
Dvs. der er tale om én samtale med eleven, hvor eleven høres om sine synspunkter, og hvor årsagen til bortvisningen forklares.
Inddragelser af elever i processen
FN’s Børnekonvention siger, at børn skal inddrages, når der skal træffes beslutninger, som angår dem. Elevernes perspektiv er tit et andet end de voksnes. Når børn og unge høres om en sag, får de mulighed for at fortælle, hvordan sagen ser ud fra deres perspektiv. Eleven kan ofte tilføje nye og relevante vinkler på sagen.
Skolen tilbyder derfor elevsamtale, for at høre elevens synspunkter- dette som en del af udskrivningsprocessen.
Eleven kan frabede sig, at samtalen gennemføres.
Skolen følger vejledningsmateriale fra uvm.dk:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf23/jun/230703-saadan-inddrages-eleverne.pdf
Skoleleder
Ib Busk Nielsen
06-02-2024